Besøg i San Francisco og Palo Alto

På turen til Palo Alto og San Francisco blev jeg interviewet af IT Forum Midtjylland for en kort bemærkning. Hør hvad jeg havde fået ud af turen på det tidspunkt.

Og så vil jeg gerne lige præcisere, at når jeg i videoen taler om at vi i højere grad skal forholde os til forretningsmodeller herhjemme, så er det ment på den måde, at vi “ikke bare skal sælge varer”, men at vi skal tænke over “hvordan vi sælger varer”.

Jeg oplever at stort set alle virksomheder sælger varer og ydelser på den måde “man” altid har gjort. Der bliver bestilt markedsføringsmateriale o.s.v. Jeg har længe slået på tromme for, at det ikke er godt nok – med mindre, man har vendt alternativer og konkluderet, at det var den bedste måde, naturligvis. Det var befriende at se, at de virksomheder vi besøgte i San Francisco og som klarede sig ekseptionelt godt, netop tænkte meget mere i forretningsmodeller end i produktet – som naturligvis også skal være godt.

Jeg er åben for diskussionen, så kom gerne med dine input. Tænker du / I i forretningsmodeller i jeres virksomhed?

Del din mening - skriv en kommentar