Rådgivning og forretningsudvikling

Dét provokerede mig

For nogen tid siden havde jeg et møde med en række personer her fra Silkeborg, hvor vi drøftede store planer :-) En af deltagerne, en særdeles kompetent herre og direktør for et stor virksomhed med omsætning på et trecifret millionbeløb, sagde på et tidspunkt at han følte sig provokeret af at der var så mange en-mands virksomheder i Silkeborg området (og i det hele taget) som ikke ønskede at vækste og få flere medarbejdere.

Manglende ambitioner er der nok af

Jeg forstod 100% hvad han mente og jeg giver ham sådan set ret. Jeg føler mig også tit provokeret af nogle af de selvstændige jeg møder, som ikke har ambitioner om at vækste og udvikle sig og hvis mål alene er at få hverdagen til at hænge rimeligt godt sammen, tjene en god skilling og så i øvrigt “tage det roligt”. Jeg siger ikke at det er forkert og er de personer glade for det, så er det godt nok for dem, men for mig er det afgørende at jeg hele tiden udvikler mig og bliver bedre og bedre.

På trods af at jeg giver ham ret og godt kan følge ham, så følte jeg mig alligevel provokeret af hans udsagn, selvfølgelig fordi jeg kun er mig selv og hellere vil takke nej til ordrer end jeg vil ansætte folk.

Spørgsmålet er: Hvad er vækst?

Det vedkommende mente var, at vækst er defineret ved de “klassiske” målepunkter som f.eks. stigningen i omsætning og stigningen i antallet af medarbejdere. Jeg er fuldstændig uenig i den betragtning, selvom det naturligvis heller ikke er forkert at måle vækst på de gode gamle parametre. Jeg føler mig i øvrigt ganske overbevist om at langt de fleste tænker som han gør – en gammeldags tankegang i min verden.

Det der er langt mere vigtigt for mig er, at jeg hele tiden bliver klogere og skarpere indenfor den videns-ydelse jeg leverer til mine kunder – og som får dem til at vækste på deres målepunkter, hvad enten det så er omsætning, indtjening, antal medarbejdere eller noget helt fjerde!

Jeg har bidraget til 6 nye jobs i år

Jeg ved, at jeg konkret har været med til at skabe mindst 6 jobs hos mine kunder (med flere på vej) indenfor det seneste år, hvilket svarer til at min virksomhed skulle være på 7 personer inklusiv mig selv. Selv om jeg på ingen måde kan tillade mig at klage over ordreindgangen i min virksomhed, mener jeg at det er urealistisk (og i hvert fald uønsket fra min side) at vi skulle være 7 i min virksomhed. I stedet var vi måske blevet 2, 3 eller 4 i alt. Netto er der altså kommet flere arbejdspladser til ved at jeg ikke selv har ansat og det er min klare overbevisning!

At betragte vækst så snævert og uden sammenhæng, mener jeg er helt forfejlet.

Lad mig komme med et andet eksempel fra min tidligere virksomhed. Min kompagnon og jeg var tre måneder om at udvikle et onlinebaseret koncept og it system fra bunden, og efter tre måneder i drift havde vi indtægter nok til at vi kunne hæve løn til både min partner og jeg. Ikke vanvittig høj løn på daværende tidspunkt, men fint til at mange ville være tilfredse. Vi havde efter nogen tid hvert 6. danske pengeinstitut som kunde og driften af vores site krævede 2 timer om ugen, hvilket holdte omsætningen intakt.

Det var mig der skaffede kunderne (bankerne) og her blev jeg ofte mødt med en skepsis, fordi vi bare var to. Det var lidt som om at vores produkt ikke kunne være godt nok og at vores virksomhed var lidt usikker, fordi vi kun var to. Faktum var, at jeg til dato aldrig har oplevet et arbejdssetup, hvor der var mere ro og mulighed for at kunne koncentrere sig, end i min tidligere virksomhed. Når vi havde travlt med at give den gas, så var det fordi vi valgte det, fordi vores ambitioner rakte videre – fordi vi brændte for at lære, at forfine produktet, at hjælpe flere brugere – og naturligvis øge vores indtjening.

Hvordan forholder du dig til termen vækst?