Få gratis en-til-en vejledning hele 2012

iKRAFT - innovation og vækst igennem ITJeg har fået en enormt spændende ny kunde – eller rettere et projekt som kunde. Projektet hedder iKRAFT, og har til formål at øge væksten og innovationen i virksomheder i Region Midtjylland ved et øget og/eller forbedret brug af IT.

Det er på mange måder netop det jeg gør i forvejen, så hvorfor er det så pludselig spændende?

Fokus på vækst og innovation

Der er mange gode grunde til at jeg synes dette er en fantastisk nyhed både for mig, for mine kunder og for mange af det virksomheder, der holder til eller har afdelinger i området. Her er nogle af dem:

  • Jeg brænder for at skabe udvikling i virksomheder
  • Virksomhederne skal ikke betale for mig som hidtil
  • Fokus ligger på reel vækst og innovation i virksomhederne
  • Jeg kommer til at arbejde sammen med nogle enormt skarpe hjerner
  • Mit netværk vil vokse markant

Jeg synes at det er en sand drømmesituation, at jeg nu – uden omkostninger for virksomhederne – kan give mine eksisterende kunder og alle andre virksomheder i Region Midtjylland adgang til min viden og mit netværk i målsætningen om at skabe udvikling, innovation og vækst.

Samarbejde med nogle af Danmarks skarpeste hjerner!

Samtidig kommer jeg til at arbejde sammen med nogle meget spændende mennesker i hverdagen, idet projektet afvikles af følgende tre virksomheder/organisationer:

  • Innovation Lab
    En af mine yndlingsvirksomheder, der arbejder med nye trends og tendenser – meget indenfor teknologi – og har en suveræn evne til at se fremtiden før alle andre, tage højde for den og tænke kreativt på et meget højt plan.
  • Aleksandra Instituttet
    Der er ofte rigtig stor afstand imellem uddannelse og forskning og så det pulserende erhvervsliv. Aleksandra Instituttet er en kommerciel virksomhed, der er forskningsbaseret og benytter forskning i kommerciel sammenhæng. Overskuddet fra de kommercielle produkter geninvesteres i nye forskningsprojekter.
  • it forum midtjylland
    Denne organisation lever og ånder for at skabe netværk, udbrede viden og inspirere virksomheder indenfor IT. Jeg er i forvejen medlem af it forum midtjylland, og kan opfordre alle til at deltage, hvis du og din virksomheder interesserer jer for IT og de muligheder der ligger her.

På det personlige plan

Jeg føler mig meget priviligeret. Siden min opstart af SoAlive.dk i slutningen af 2009 har jeg været konstant booket fuldstændig op med nye kunder, uden at jeg selv har skullet finde dem. Det er fantastisk at opleve hvordan kunder i den grad har ageret ambassadører for mig uden at jeg har bedt om det. Det tager jeg som et tegn på tilfredshed :-)

Ikke desto mindre, så har det også betydet at jeg har arbejdet alt alt for meget i alt alt for lang tid. Jeg kan godt lide at give den gas og brænder for det jeg laver, men 70 – 80 timer om ugen er for meget, når der også er en familie med små børn, som jeg også ønsker at pleje! Derfor er dette en kærkommen lejlighed til at drosle lidt ned timemæssgit, fordi jeg nu kan “nøjes” med at koncentrere mig om dette nye projekt og en stor kunde, som jeg i forvejen bruger to dage på hver eneste uge.

I forhold til mine eksisterende kunder, så har jeg knoklet en vis del ud af bukserne de seneste måneder for at komme i bund med opgaver, så de ikke lider på grund af dette – jeg føler fortsat et ansvar for alle mine kunder, sådan som jeg altid har gjort det.

Det bliver fantastisk spændende

Jeg glæder mig vanvittigt meget til at komme i gang med arbejdet, som officielt startede 1. december, men som først tager rigtig fart efter nytår.

Wish me luck og sig endelig til, hvis du ønsker at booke et møde med mig, eller høre mere om hvordan du kan få øget effekt ud af at anvende IT i din virksomhed! Du er velkommen til at svare tilbage her på dette blogindlæg, at ringe på 20 90 82 57 eller send mig en mail på so [at] soalive.dk / olsen [at] ikraft.dk

Del din mening - skriv en kommentar