Hvordan kommer min hjemmeside øverst på Google?
Vi får stort set altid det samme spørgsmål, første gang vi mødes med en ny potentiel kunde: “Kan du få vores hjemmeside til at ligge nummer et på Google?” Hvor meget jeg end gerne ville svare et rungende JA!, så er svaret MÅSKE!
I top på Google
Vi opnår generelt gode resultater for vore kunder og mange af dem opnår faktisk også at ligge nummer et på Google. Det der dog altid er væsentligt at melde ud på forhånd i forhold til et spørgsmål som det ovenfor er bare, at selvom sandsynligheden for topplaceringer på Google ser lovende ud, så kan der aldrig gives garantier.
Er din hjemmeside rent faktisk god nok?
Undgå tvivlen – lad mig give dig en uvildig vurdering!
Det får du med et hjemmesidetjek foretaget af mig:
- En uvildig vurdering af din hjemmeside
- En rapport med konkrete forbedringsmuligheder
- Bedre placeringer på Google som følge heraf
Kontakt mig på kontakt@soalive.dk eller 20 90 82 57
Stol aldrig på en garanti om at ligge nummer 1 på Google
Der er mange forhold der gør at en garanti om at opnå førstepladsen på Google faktisk er useriøs – her er to af de vigtigste:
- Google kan ændre algoritmen der beregner siders placeringer
- Dine konkurrenter begynder at arbejde med søgemaskineoptimering
Som andre produkter og services, så udvikler Google sig også løbende og det er set mange gange, at hjemmesider der ligger nummer 1 på Google pludselig er faldet til en tiende eller tyvende plads, eller måske helt er røget væk fra top 50.
Hvis dine konkurrenter begynder at dedikere væsentlige ressourcer på søgemaskineoptimering og får fat i dygtige SEO eksperter til at løfte opgaven, så er der i sagens natur en sandsynlighed for at de kommer til at ligge over dig.
Moralen er at du aldrig skal hyre en virksomheder, der garanterer dig at ligge nummer et på Google. I givet fald skal du lave en aftale om at betaling først falder, når resultaterne opnås – og fastholdes i en periode.
Sådan kommer du i top 5 på Google
Den opskrift der virker og som forhåbentligt kan få din hjemmeside i top 5 på Google, er følgende:
- Din hjemmeside skal være godt kodet
- Dine tekster og dit indhold i øvrigt skal være optimalt
- Strukturen og links på din hjemmeside skal være top tunet
- Linkbuilding over tid
Det er altsammen håndgribeligt og lige til at gå til, hvis man naturligvis kender til det. Er du i tvivl om din hjemmeside harmonerer med ovenstående, så få eventuelt en søgemaskineekspert til at kigge din hjemmeside igennem.
En vigtig pointe: Jo mere du ønsker at komme til tops på Google, jo mere detaljeorienteret skal du være, for det er marginalerne der i sidste ende kan afgøre om hjemmesiden ligger nummer 1 på Google eller nummer 30.

20 kommentarer til “Hvordan kommer min hjemmeside øverst på Google?”
INbyg.dk er et godt eksempel på et topplacering i google ved hjælp af en rigtig titel – og uden brug af noget hokus pokus. Derudover hjælper det også med en god topplacering, at få nævnt navnet INbyg på så mange sider som muligt…fx her! :)
Af Kim om Jun 30, 2010
Hej Kim.
Det er rigtigt – det behøver ikke at være så kompliceret :-)
Hvad er det I ranker godt på?
Af Steen Olsen om Jun 30, 2010
Hej igen
Var lige et hurtigt smut forbi jeres site… Der er plads til forbedringer på SEO fronten, som ville kunne give jer endnu bedre og værdifulde placeringer.
Jeres titler, url’er med videre kunne godt forbedres en del.
Steen
Af Steen Olsen om Jun 30, 2010
Vedr. inbyg.dk og inbyghuse.dk
Hej igen
Jeg er lidt nysgerrig omkring hvad det er du mener som kan forbedres – synes ellers at vi har været igennem alle titler og tekster på både http://www.inbyg.dk og inbyghuse.dk og optimeret så godt vi kunne…
Men det kan måske gøres endnu bedre?
Af Kim om Aug 11, 2010
Hej igen
Jeg har blot lige kigget hurtigt på jeres site igen (20 sekunder). Med udgangspunkt i eksempelvis denne adresse, http://www.inbyg.dk/default.asp?mainmenu=3&submenu=11&webmanage=Ombygninger, på inbyg.dk.
I forhold til titler og URL’er, som jeg nævner ovenfor, så er titlen på siden ‘INbyg – Ombygninger’.
Det er jo sådan set ikke forkert. Til gengæld lægger du med disse to ord i titlen op til at forsøge at blive fundet på ‘INbyg’, ‘Ombygninger’, eller kombinationen af de to. Personer der søger på ‘INbyg’ kender jeg formodentlig i forvejen og er derfor lidt mindre interessante – de skal nok finde frem til jer på Google alene på domænenavnet.
Personer der søger på ‘Ombygninger’ kan være interesseret i det I tilbyder, men også alt muligt andet – eksempelvis inspiration, gør-det-selv hjælp osv. Hvis du i stedet kombinerede ‘Ombygninger’ med noget mere målrettet, f.eks. ‘arkitekt tegnede ombygninger til lavpris’ (tænkt titel), så ville du fange dem der var i købsmode efter en arkitekttegnet tilbygning, eller ombygninger til lavpris osv. Nu ved jeg slet ikke om det er sådan noget I ville slå på, men det er princippet i det – tilpas det til jeres virksomhed.
Tænk i hvordan brugerne søger (søgeord/søgesætninger), når I laver titler, samtidig med at titlen naturligvis skal afspejle indholdet på siden.
Den side vi kigger på her, har ikke nok tekst til at I for alvor kommer til tops på Google. Hvis Google skal retfærdiggøre at give jer førstepladsen på f.eks. ‘Ombygninger’, så skal det være fordi jeres side forklarer mere/handler mere om ‘Ombygninger’ end jeres knap 54.000 konkurrenter (antal søgeresultater).
Jeres billeder kalder I for pic_ombyg1.jpg – kald det hellere ombygning1.jpg, ombygning2.jpg… Husk også at tilføje alt tags til jeres billeder (alt=”Ombygning”).
Når I går i gang med at skrive længere tekster, så brug også flere underoverskrifter (h2, h3…) og benyt jeres søgeord i disse uden at det virker maskinelt og konstrueret. Det er med til at gøre det let for de besøgende at skimme jeres side (hvilket folk ofte gør på nettet før de læser), og dels er det godt for jeres søgemaskineoptimering.
Der er muligvis mere, men hvis du kigger jeres sider igennem med dette in mente, så har du også til et par timer eller tre :-) Det vil uden tvivl kunne gøre jeres placeringer bedre, hvis gjort ordentligt og gennemtænkt på tværs af sitet.
En sidste note: Jo længere søgetermer folk bruger, jo mere målrettede er de typisk => jo mere i købsmode. Det betyder at du typisk heller ikke skal have lige så mange besøgende forbi din hjemmeside for at skaffe salget.
God arbejdslyst :-) Lad mig gerne høre, når du har kigget på det eller hvis du har kommentarer.
Af Steen Olsen om Aug 11, 2010
En ting, jeg lige glemte – jeres URL, kunne med fordel hedde http://www.inbyg.dk/ombygninger/ (eller hvad der nu er relevant) i stedet for den kryptiske dynamiske URL I har i dag.
Og så så jeg lige at jeres topbanner ikke vises på alle sider i Firefox – kun i Internet Explorer. I Firefox er der blot et hvidt felt.
Af Steen Olsen om Aug 11, 2010
Her må jeg også kommentere til INbyg, at der jo ikke er så meget sjov ved at ligge nummer 1 når man søger på “inbyg.dk” når I end ikke er på de første 5 sider på Google, hvis man søger på “ombygninger”.
Det gælder jo om at blive fundet på de søgeord, der matcher ens produkter.
Af Gryet om Oct 11, 2010
Jeg kan kun tilslutte mig dit input :-)
Af Steen Olsen om Oct 11, 2010
hej er min hjemmeside god og mangler der noget
Af magnus om Apr 7, 2012
Hej Magnus. Den helt korte version: Beklager, men den er rigtig dårlig i forhold til søgemaskinerne…
Helt grundlæggende er det et problem, at du har bygget din hjemmeside i frames, som er en meget gammel teknologi. Det bør du starte med at få rettet op på :-) I hvert fald i forhold til at kunne få gode placeringer på Google.
Af Steen Olsen om Apr 9, 2012
Hej
Vi er nogle gutter der er gået sammen om at starte en mindre internetshop. Vi sælger Earphones og siden er mest med henblik på at få noget god erfaring. Vi har forsigtigt prøvet en smule med Adwords, men vi har ikke lige pengene til at smide efter det. Hvad kan få vores hjemmeside nået længere op på Google?
På forhånd tak.
Af Sebastian om Dec 4, 2012
Hej Sebastian.
Tillykke med shoppen – spændende at arbejde med, ikke? Der er en masse ting, som I skal have på plads, hvis I virkelig skal ranke godt. Det vil sige alt fra søgeordsanalyse til udarbejdelse af godt indhold, tematisering af jeres website, linkbuilding og en masse mere. SEO er ikke så let som det har været. En god start er at få tilrettet alle jeres titles og jeres indhold, så I får kommunikeret klart til Google, hvad det er jeres website handler om.
Der er mange ting I skal forbi, hvis det virkelig skal batte, som ikke lige lader sig forklare kort her. I er velkomne til at vende tilbage, hvis vi skal kigge nærmere på det.
/Steen
Af Steen Olsen om Dec 4, 2012
Hej.
Jeg har fået oprettet en hjemmeside for den virksomhed, som jeg er ved at starte op. Har prøvet, at ligge nogle søgeord ind i beskrivelsen af siden, som ikke ses, men virker de så?
Den er opbygget over skabeloner, da jeg ikke kan finde ud af, at lave den fra bunden selv, men det er vel ligegyldigt!?
Hvad skal jeg mere gøre for, at den kommer i top 5 søgeresultater for mit område? Er det muligt uden AdWords??
Af Martin om Jan 22, 2013
Hej Martin
Tak for din kommentar.
Jeg var lige hurtigt forbi din hjemmeside og må give dig den ærlige melding, at med din nuværende hjemmeside er det begrænset hvad du vil opleve af topplaceringer – måske lige på dit firmanavn, men ellers ikke.
Der er flere ting du skal rette op på – til at starte med skal du have meget mere tekst ind. Dine tekster skal struktureres i takt med at du skriver dem, dine sidetitler skal afspejle et tema, der er relevant for det du gør og en masse mere.
Beklager, hvis det virker nedslående, men det er sådan det er :-) Til gengæld har du også nogle muligheder med at tage hånd om alt det ovenstående – bl.a. at tænke i søgemaskineoptimere til dit lokale marked, som både er mere målrettet og alt andet lige har mindre konkurrence.
Steen
Af Steen Olsen om Jan 22, 2013
Hej igen.
Mange tak for svaret.
Hvad vil det ca. koste, hvis du skulle henholdsvis få hjemmesiden i top 5 for Herning, Viborg, Silkeborg, Ikast, Brande osv., hvor du gør det hele eller hvis jeg får en “facitliste” over, hvad jeg selv kan gøre?
Smid mig gerne en mail i stedet for, hvis ikke priser skal fremgå her i kommentarfeltet.
Af Martin om Jan 22, 2013
Hej Martin
Jeg arbejder på to måder – alt efter kundens ønske.
1) Jeg kan gøre det hele og kunden kan koncentrere sig om sin forretning.
2) Jeg kan lave en analyse og konkret facitliste for hvordan kunden selv kan forbedre sit site og dermed sine rankings.
I begge tilfælde afhænger det helt af omfanget og det konkrete behov – jeg har lavet analyseopgaver på op i mod 100.000 for enkelte kunder og jeg har lavet den mindre løsning til 2.500. Jeg vil ikke under 2.500, for jeg vil gerne kunne stå inde for det jeg leverer :-) Jeg har for nylig trimmet Automazion.com for ALT, hvor aftalen lød på at jeg skulle lave alt det jeg kunne nå på en dag. Det blev til en større gennemgang af de fleste tekster, titles, lidt tekniske tilretninger m.v. og har allerede givet flere topplaceringer på Google på centrale ord for kunden. Der var flere ting på sitet, som kunne tilrettes, men vi er allerede nået rigtig meget længere med en mindre indsats fra min side.
Jeg giver dig lige et kald lidt senere i dag, så kan vi eventuelt tage snakken og få afstemt hvad du præcist skal have lavet, vurderet om det er dig eller mig og økonomien i det.
Af Steen Olsen om Jan 22, 2013
Hej Steen.
Jeg sidder og arbejder på hvordan vi kan fremme vores virksomhed.
Der er google jo et fantastisk værktøj.
Jeg har nu valgt at kigge nærmere på vores hjemmeside.
Er der noget jeg kan gøre for at vi kommer højere op i søgeresultaterne?
Jeg har lidt kig på Adwords og Adsense, men kan det overhovedet svare sig?
Mvh.
Martin
Af Martin J om Apr 25, 2013
Hej Martin
Tak for din kommentar – ja, Google er et fantastisk værktøj til at skabe øget opmærksomhed og salg.
Jeg ved ikke hvor meget du er inde i tingene, men Google Adwords betalingsannoceringen på Google og kan fungere rigtig godt, hvis det er noget I arbejder seriøst med, men kan modsat også blot koste en masse penge… En indiskutabel fordel ved Adwords er, at du kan betale dig til at ligge “nummer et” med det samme. Det er ikke altid økonomisk hensigtsmæssigt, men muligheden eksisterer. Alternativet på Google er de “reelle” søgeresultater, også kaldet de organiske resultater, som plejer at virke bedst, hvis du opnår topplaceringer. Når jeg sætter reelle søgeresultater i gåseøjne, så er det fordi de reelt set ikke er reelle – en fiks søgemaskinemand og en lille/stor sum penge alt efter konkurrencen, (i princippet altid) kan få en hjemmeside til at opnå topplaceringer på Google, så helt reelle er de ikke… Ikke desto mindre, så opfattes dine placeringer her mere troværdige og virker derfor ofte også bedre. Til gengæld har du aldrig garanti for at opnå topplaceringer i de organiske resultater. Det skal ikke stoppe dig fra at prøve, for typisk søger folk ikke nødvendigvis som forventet – en søgeordsanalyse vil kunne kvalificere hvor du med fordel kan sætte ind henne og desuden give en indikation af, om det er noget du bør prøve af, vurderet ud fra et konkurrencemæssigt, og deraf følgende, økonomisk perspektiv.
Når du skriver Google Adsense, så går jeg ud fra at du mener JERES eksponering af jeres Google Adwords kampagner på de forskellige hjemmesider, snarere end at bruge Adsense på jeres eget website. Det kan virke, men min erfaring er, at det sjældent er specielt relevant. Når I opsætter jeres Adwords, kan og bør I adskille Adwords fra det der hedder Indholdsnetværk (Adsense) fra hinanden, så I kan se hvad der rent faktisk virker.
Jeg har lige hurtigt løbet jeres hjemmeside igennem og den korte dom er, at der er gode og dårlige ting på den. Hvis I vil gøre jer forhåbninger om at opnå topplaceringer på Google i de organiske resultater, så skal der arbejdes med indholdet. Hvis I vil have effekt ud af jeres Google Adwords, skal der tilsvarende arbejdes med indholdet, så I lettere får genereret leads/kundeforespørgsler. Det kan jeg godt hjælpe jer med, så hvis du synes det lyder interessant, så lad os tage snakken – det koster intet. Når vi har talt sammen, har du et bedre overblik over hvad der skal til, hvad det vil koste hvis jeg skal udføre arbejdet og hvad I eventuelt selv kan gøre.
Ser frem til at høre fra dig :-)
Af Steen Olsen om Apr 29, 2013