Følg soalive.dk på Twitter

Nyhedsbreve der virker og sælger

2. June 2010 – 11:17 am

Kommuniker klart i emnefeltet på dine nyhedsbreveFremhæv fordelene i emnefeltet, når du udsender nyhedsbreve og få større respons.

Jeg har netop modtaget et nyhedsbrev fra en virksomhed, som triggede mig til at skrive dette indlæg. Det der triggede mig, er at virksomheden ikke kommunikerer fordelen i sit emnefelt på nyhedsbreve – på trods af at de er rigtig gode!

Fra manglende effekt med nyhedsbreve…

Emnefeltet på nyhedsbrevet hed “Vi har fået solstik!”.

Fint nok tænker jeg som modtager og kan muligvis tænke mig til, at de nok har et eller andet specielt at byde på – eller at de vitterligt har fået solstik :-)

Hvori ligger det budskab, der gør at jeg virkelig (!) får lyst til at åbne og læse mere? Jeg modtager en masse andre mails hver dag og i øvrigt har travlt, sådan som de fleste af os har, så min – og helt sikkert også din – tid er kostbar, og spildes ikke på unødige mails. Grunden til at jeg åbnede mailen i dette tilfælde var, at jeg er mentor for virksomheden – ellers var den blevet slettet med det samme.

Min påstand er, at det måske er op imod 75% der falder fra alene på grund af et “forkert” emnefelt.

…Til nyhedsbreve der sælger

Det der burde have stået i stedet for er følgende “50% rabat på nye varer de næste 3 dage”.

Det var faktisk det butikken lovede i mailen, hvis man åbnede den.

Der er to primære årsagen til at dette skal i emnefeltet:

  1. Fordelen fremhæves
  2. Modtageren tvinges til handling nu

Fordelen er naturligvis at der kan opnås helt op til 50% rabat på helt nye varer. Når modtageren tvinges til handling nu, så er det fordi tilbuddet kun gælder i 3 dage og der er derfor ikke “tid” til at lægge mailen i den bunker, der hedder “det kigger jeg på liiiiige lidt senere”, som bliver aldrig…

Opfølgningsmail lige før lukketid

Når sidste dag for det gode tilbud er nået, bør der igen fremsendes en ny mail, hvor tilbuddet igen fremhæves – “50% på nye varer – sidste chance idag!”

Jeg er overbevist om at markant flere vil åbne mailen og benytte sig af tilbuddet – uden at det har koster yderligere for afsenderen :-)

Bookmark and Share
  1. En feedback til “Nyhedsbreve der virker og sælger”

  2. En lille update…

    Jeg læste forleden om en undersøgelse, der viste at nyhedsbreve, der havde afsenderens firmanavn til at stå som det første i emnefeltet, generelt opnåede bedre åbningsrater i forhold til dem, der ikke havde firmanavnet med. Undersøgelsen, var baseret på en splittest, hvor de to varianter blev testet op i mod hinanden.

    Pointen heri er ikke nødvendigvis at firmanavn i emnefeltet sælger mere for alle, men at det ofte er småting, der kan gøre stor forskel i effekten – og det kræver tests igen og igen.

    Af Steen Olsen om Jun 5, 2010

Skriv en kommentar