Positionering – hvad gør jer unikke?

Positionering af virksomheder og produkter
Jeg er idag gået igang med en ny og meget spændende opgave for en meget spændende virksomhed. Målet er at få mere succes på nettet og det er som bekendt netop det vi mener at vi er gode til at hjælpe med… Hint :-)
Fase 1 handler om at virksomheden skal kunne positionere sig – det vil sige at finde ud af hvad det helt præcist er der gør denne virksomhed til noget helt specielt i forhold til konkurrenterne. Når jeg skriver “at kunne positionere sig” så er det fordi, det faktisk aldrig har været diskuteret i virksomhedens ledelse, hvad det helt unikke ved virksomheden er. Og så famler man altså i blinde – beklager. Men kun lidt endnu…
Opgaven med denne kunde er opdelt i to faser, som jeg nævner her til inspiration for andre, der måtte have behovet for at positionere sig:
- Intern dialog
Klarlægning af det unikke ved virksomheden eller produktet - Ekstern kommunikation
Markedsføring i søgemaskiner m.v. tilpasset eventuelle nye “ord” og vinkler på virksomheden/produktet
Fortæl andre hvad I er gode til!
Vores oplevelse er, at denne kunde ikke er et særtilfælde. Noget af det der ofte lader til at være rigtig svært for mange virksomheder, det er at forklare hvad det er de er gode til – og som adskiller dem fra andre. Altså det der kaldes positionering. Positionering handler om at kunne placere sig selv i kundernes bevidsthed med en vinkel, der gør at kunderne har en klar opfattelse af hvorfor netop jeres virksomhed er anderledes end alle de andre i branchen.
Der er mange forhold, der kan gøre jer unikke – jeres produkt, jeres service, leveringsstabilitet, prisforhold osv. Vi lever i en dynamisk verden og det er vigtigt at tage dette punkt op i alle virksomheder med jævne mellemrum.
Hvornår har I sidst diskuteret dette i jeres virksomhed?
Positionering og kommunikation
Når det unikke ved virksomheden er klarlagt, er det tid til at kommunikere hvad det er der gør jer til noget helt specielt, så potentielle kunder får lyst til at købe hos netop jer. Det kan også være at jeres markedsføring skal ændres – eksempelvis skal søgemaskineoptimeringen fremover måske fokusere på helt andre søgeord osv.
Kommunikation er som bekendt ikke for børn, så brug den tid der skal til at få dette på plads – det er centralt i jeres virksomheds profil udad til og påvirker jeres bundlinje direkte! I er velkomne til at sparre med os.
Vores kunde skal positioneres
Vores nye kunde er netop kommet til den erkendelse, at de faktisk ikke formår at kommunikere knivskarpt over for deres kunder og har derfor kontaktet soalive.dk til at hjælpe hermed. Jeg er enig i at det kan blive meget bedre og det skal det nok blive, når først vi har været lidt igang :-)
Positionering er rigtig spændende og en nødvendighed, hvis ikke I ønsker blot at være “en i mængden”, som til forveksling ligner alle de andre konkurrenter i branchen. Har I problemer med at positionere jer, så slå eventuelt på tråden og så tager vi en uforpligtende snak.
3 kommentarer til “Positionering – hvad gør jer unikke?”
Så sandt som det er sagt. Jeg arbejder selv meget med dette område i min virksomhed, efter at det gik op for os, at vi kørte lidt på frihjul…
Af Janus om Jan 17, 2010
Hej Janus,
Godt at høre at I har fået fat på positioneringsarbejdet. Det er uden tvivl en af de mest relevante opgaver for alle virksomheder at koncentrere sig om, og desværre noget som mange virksomheder ikke prioriterer tilstrækkeligt. Uden positionering er man ofte blot en “blød mellemvare” og det er der sjældent ret meget sjov ved og kampen om kundernes gunst bliver hårdere end nødvendigt.
Steen
Af Steen Olsen om Jan 17, 2010