Tak for en god start – vi ses i 2010

God jul og godt nytår til alle fra soalive.dk

Nu er det snart jul og nytår og dermed også tid til at gøre status. 2009 har været et begivenhedsrigt år for mig – et af de bedre.

soalive.dk er kommet rigtig godt fra start

I forhold til soalive.dk, så har jeg haft en sand drømmestart! Jeg etablerede virksomheden pr. 1. oktober 2009 i forbindelse med at min andel af min tidligere virksomhed, blev overdraget til den nye partner, som vi har arbejdet på at få kørt i stilling i de sidste ca. 6 måneder. Den proces var enormt spændende og lærerig – og selvom det tog tid fra soalive.dk, så ville jeg ikke have været den foruden. Det er vigtigt at få overleveret tingene ordentligt :-)

Jeg kom for alvor i gang 1. november og uden selv at have foretaget opsøgende salgsarbejde må jeg konstatere at ordrebøgerne allerede nu er fyldt langt ind i 2010. Selv om jeg naturligvis tror på det projekt jeg kaster mig ud i, så er jeg alligevel positivt overrasket og meget overvældet over den store interesse der har været for at soalive.dk!

Tak til alle!

Jeg vil gerne takke alle, der har udvist interesse for soalive.dk og de løsninger vi ønsker at bidrage med og ikke mindst til alle de mennesker, der har henvist andre til soalive.dk. Det er 100 % jer der har gjort opstarten til en rigtig god oplevelse og det er jeg meget taknemmelig over for! I ved hvem I er… :-)

Rigtig god jul og rigtig godt nytår til alle! Jeg ser meget frem til 2010, hvor der er en masse spændende opgaver der skal løses!

Del din mening - skriv en kommentar