Besøg hos Google, Facebook m.fl. i USA
Publiceret af Steen Olsen den 14.10.2010
Jeg deltager i en tur til Silicon Valley og San Francisco, hvor vi blandt andet skal besøge Google, Facebook og en masse andre rigtig spændende virksomheder.
Det bliver helt fantastisk, enormt inspirerende og givende, når jeg besøger nogle af verdens fremmeste virksomheder indenfor internet og teknologi. Det sker når jeg, og 24 andre erhvervsfolk fra forskellige virksomheder, tager til Silicon Valley og San Francisco i en uge i november. Vi skal møde de mennesker og virksomheder, der med rette kan kaldes for toppen af poppen indenfor de arbejdsområder jeg arbejder med - en hel uge i træk.
Ud over at jeg helt sikkert får en masse ny viden, så kommer jeg også til at lære en masse spændende mennesker at kende. Det bliver fantastisk spændende!
Turen er arrangeret af blandt andet Innovation Lab og støttes af Udenrigsministeriet, der har kontor i området. Netop det faktum gør, at vi får adgang "Behind the Scenes", som også er navnet på turen.
Jeg kan næsten ikke få armene ned af begejstring og glæder mig til at kunne skabe endnu bedre resultater for mine kunder - eksisterende såvel som kommende - oven på denne tur!
